Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel

Gjerdalen (lulesamisk: Jierddavuobme) er en dal i Sørfold og Hamarøy. Den strekker seg i nordøstlig retning fra Kobbvatnet opp mot Kirkefjellet . Nederst er dalen vid og frodig med både furu- og bjørkeskog, mens den øverst er smalere og vegetasjonsløs. Dalen er omkranset av store fjell og høye tinder med blankskurte fjellvegger. Det går en anleggsvei langsetter dalen, som ble anlagt i forbindelse med byggingen av Kobbelv kraftverk i 1980-årene. Gjerdalselva er kraftig regulert både på grunn av denne og senere mindre utbygginger. E6 krysser nedre del av dalen.

Gjerdalen har vært brukt av reindriftsamer i alle fall siden middelalderen, men det finnes arkeologiske spor etter aktivitet også i vikingtiden. Også i dag er reinbeite viktig her. Ellers er dalen brukt for friluftsaktiviteter. I tillegg til anleggsveien som gir enkel tilgang i sommerhalvåret, er det også tilrettelegging i form av hytter og stier. Bortsett fra Kobbvassgrenda nederst i dalen, er det ikke fast bosetning i Gjerdalen. ► Les mer her.

Den globale opvarmning er betegnelsen for den ændring i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser. Der er mange videnskabelige observationer, der viser, at klimaet (eller ‘’klimasystemet’’) bliver varmere. Mange af de observerede ændringer siden 1950'erne har ikke fortilfælde i tidligere temperaturmålinger, som går tilbage til midten af 1800-tallet eller i klimaproxy-data (afledt af blandt andet årringe, sedimenter og iskerneboringer), som går tusindvis af år tilbage.

Der er stor enighed blandt forskere om, at det er "ekstremt sandsynligt", at menneskeskabt påvirkning er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet.

Forventede konsekvenser af global opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af nedbørsmønstre og ørkenspredning i de subtropiske klimabælter. Opvarmningen forventes at være større over land end over hav og størst i Arktis med reduktion af gletsjere, permafrost og havis til følge. Andre forandringer kan blive hyppigere forekommende ekstremt vejr (f.eks. hedebølger, tørke, skybrud med oversvømmelser og kraftige snefald), forsuring af havene og faldende biodiversitet. Alvorlige konsekvenser for mennesker og samfund er faldende forsyningssikkerhed af fødevarer på grund af svigtende høst samt affolkning af beboede områder ved stigende vandstand. Klimasystemet har stor "træghed", og drivhusgasser vil forblive i atmosfæren i lang tid. Derfor vil mange af disse konsekvenser ikke blot eksistere i flere årtier eller århundreder, men i flere tusinde år.

Mulige tiltag imod global opvarmning er reduktion i udledning af drivhusgasser og geoengineering. ► Læs mere

Tocotukan (Ramphastos toco) er ein fugleart i tukanfamilien Ramphastidae. Han er den største arten i familien og har eit særmerkt utsjånadstrekk med svart kropp, kvit strupe, bryst og overhaledekkjefjører, og raude underhaledekkjefjører. Det mest iaugefallande kjenneteiknet er det enorme nebbet, som er guloransje med svart basis og ein stor svart flekk på spissen. Arten er endemisk til Sør-Amerika, der han har ei vid utbreiing frå guyanastatane sørover til nordlege Argentina og marginalt inn i Uruguay. Utbreiingsområdet har dei siste åra vorte utvida sørover. I motsetnad til mange andre tukanartar, som lever i samanhengande skog, held tocotukanen til i ulike halvopne leveområde opp til 1 750 meters høgd. Han er særleg vanleg i den brasilianske cerradoen, i galleriskogar og i våtmarksområda i Pantanal. Les meir …

En fôrbåt (engelsk: fish feed carrier) er et lasteskip (ofte bulkskip) konstruert for transport og levering av fiskefôr til fiskeoppdrett. Skipet henter fôr fra en fôrfabrikk, og frakter det til ett eller flere fiskeoppdrettsanlegg. Fiskefôret transporteres som bulklast, eller i storsekker, også kalt bigbags.

Fôrbåter er spesialbygde for å frakte fiskefôret som bulklast, altså i løsvekt. Fôret blir pumpet gjennom spesialiserte lossesystemer inn i fôrsiloer på en fôrflåte. Losseanleggene har ofte lang rekkevidde for overføring av fôret, slik at fôrbåten kan pumpe fôret inn i fôrsiloen uten å ligge fortøyd til merdkanten eller fôrflåten. Ved lossing benyttes ofte automatiserte systemer for å holde skipet stabilt og i ro. ► Les mer her.

Fotografi er en teknik, praksis og kunstart, som skaber billeder ved hjælp af opfanget lys, i dag mest elektronisk ved hjælp af en billedsensor eller tidligere kemisk ved hjælp af et lysfølsomt materiale såsom fotografisk film. Fotografi anvendes inden for videnskab, fremstillingsvirksomhed og erhvervsliv, såvel som mere direkte i kunst, film- og videoproduktion, samt til rekreative formål, hobby og massekommunikation

Typisk bruges en linse til at fokusere lyset, der reflekteres eller udsendes fra det motiv, man ønsker at afbilde, hvorved der dannes et billede af motivet på den lysfølsomme overflade inde i et kamera under en tidsbestemt eksponering. I en elektronisk billedsensor frembringes en elektrisk ladning ved hver pixel på billedsensoren, som behandles elektronisk og lagres i en digital billedfil, til efterfølgende visning eller behandling.

Før fremkomsten af digital fotografering brugte man film med kemisk emulsion, der efterfølgende skulle fremkaldes for at danne negativer eller projicerbare dias, og negativer skulle printes som positive billeder, normalt i forstørret form. Dette blev typisk gjort af fotografiske laboratorier, men mange amatørfotografer og fotokunstnere gjorde det selv. ► Læs mere

The Wall er det 11. studioalbumet til den engelske rockegruppa Pink Floyd, gjeve ut 30. november 1979 på Harvest og Columbia Records. Det er ein rockeopera og utforskar soga om Pink, ei utsliten rockestjerne som etter kvart isolerer seg sjølv frå samfunnet bak ein symbolsk mur. Plata vart ein stor suksess og låg 15 veker på toppen av den amerikanske albumlista og nådde tredjeplassen i Storbritannia. I 1982 vart det laga ei filmutgåve av soga med same namn, regissert av Alan Parker.

The Wall er det siste albumet med Pink Floyd som ein kvartett. Klaverspelaren Richard Wright fekk sparken av Waters under produksjonen, men vart verande som betalt musikar. Det vart gjeve ut tre singlar frå albumet: «Another Brick in the Wall, Part 2», «Run Like Hell» og «Comfortably Numb». Frå 1980 til 1981 framførte Pink Floyd heile albumet under ein turné som bestod av avanserte, teatralske effektar. Les meir …

Forbudstiden på Færøyene begynte i 1908 med forbud mot omsetning, produksjon og skjenking av alkoholholdig drikke. De generelle bestemmelsene varte frem til 1992.

I en folkeavstemning i 1907 stemte 96 prosent for et forbud. Avholdsbevegelsen på Færøyene hadde overslag til sterke sosiale og religiøse strømninger i øysamfunnet.

Det var stadig vekk tillatt å importere alkohol til eget bruk fra Danmark og skjenke i privat lag. På de fleste større steder oppstod derfor egne «ølklubber», der medlemmene kunne drikke. ► Les mer her.

Lofotenfiskeriets historie fra omkring år 1000 har spillet en vigtig rolle for norsk økonomi og har været Norges største eksporterhverv. Først blev fisken videreforædlet som tørfisk. Senere, i begyndelsen af 1700-tallet, blev tørring og saltning til klipfisk mere almindelig.

Lofotenfiskeriet foregår i vintermånederne fra januar til april. På denne årstid er vejret meget skiftende, og fiskerne har derfor altid været udsatte for forlis og ulykker. Efter 2. verdenskrig blev filetfabrikker med eksportprodukter som fersk fisk og frossen fisk oprettet, men også i nyere tid forædles store mængder af fangsten til tørfisk og klipfisk.

I løbet af 1700-tallet blev det indført nye fiskeredskaber som fiskeline og fiskegarn. Dette var mere effektive redskaber end håndsnøre. Stadige forbedringer i løbet af 1800-tallet øgede fangsterne, men betød også, at flere fiskere deltog. Dermed blev reguleringer og kontroller fra myndighedernes side nødvendige for at undgå konflikter. Til trods for forsøg på at indføre mere industrielle fiskemetoder og større både har lofotenfiskeriet hele tiden stort set været drevet med mindre både. ► Læs mere

Heilage Tekla var ein helgen i den tidlege kristne kyrkja, og skal ha vore ein følgjar av apostelen Paulus. Den eldste skildringa av livet hennar kjem frå den apokryfe teksten Paulus og Tekla sine gjerningar. Teksten fortel at Tekla sat ved vindauget sitt i tre dagar og høyrde på Paulus som tala om den kristne Guden og kor viktig det var å leva eit kyskt liv. Etter å ha blitt redda frå å bli brunnen ved eit mirakel møtte ho Paulus utanfor Ikonium, og følgde han. Under reisene sine forkynte ho Guds ord og oppfordra kvinner til å etterlikna henne ved å leva kyske liv.

Tekla er vernehelgen for døyande; for Tekla-brorskapane; mot augelidingar, pest og brannfare og for Tarragona og Sitges. Ho er humoristisk blitt kalla vernehelgen for datateknologi på grunn av likskapen mellom ordet tecla, som tyder ‘tast’ på spansk og katalansk, og namnet hennar. Les meir …